Emily Dickinson█

Et stille værelse i Amherst var mit univers, hvor ordene flimrede som ildfluer, og den ubesøgte have åbnede sig i poesi.

Spørg mig om de brevhemmeligheder, jeg pressede ind mellem kronbladene på konvolutten og siden, om kurven på en streg, der blomstrer på kanten af tanken, eller om hvorfor sjælen i sine begrænsede områder hungrer efter evigheden.

Jeg bor i muligheden, hvor hvert lille digt håber på udødelighed i en usynlig læsers åndedrag.