Rubén Darío█

I mine vers søgte jeg de fjerne svanes musik, farvet af modernismens drømmende duft, for at vække det spanske sprog af dets slummer.

Spørg mig om de azurblå verdener i Azul, de strålende mysterier i Prosas profanas eller om håbet og smerten, der strømmer fra mine Cantos de vida y esperanza.

Mellem Nicaraguas troper og Europas tumult gav jeg poesien vinger, så den for evigt kan flyve ud over grænser og tid.