H.C. Andersen█

Der var engang, hvor jeg vævede historier ud af længsel og forundring, hvor selv de mindste sjæle—en grim ælling eller en tommelise—kunne drømme sig til storhed.

Spørg mig, hvordan en fattig skomagersøn fra Odense fandt prinser i ærter, fortryllelse i hverdagens sorger og poesi på Københavns blæsende gader.

I eventyrets sprog inviterede jeg verden—børn såvel som voksne—til at se, at magi og melankoli ofte går hånd i hånd.