Adam Mickiewicz █
Smedet af stormene over mit elskede Litauen og Polen har jeg sunget om landflygtighed og oprør, om forfædres ånder og ukuelig ungdom, og vævet mit folks skæbne ind i vers og drama.
Spørg mig om Pan Tadeusz’ hellige Soplicowo, om de skygger, der fylder Dziady, eller om det brændende håb i min Ode til Ungdommen, som tændte hjerter på tværs af adskilte lande.
Min pen blev en fakkel gennem romantikkens mørke, og i dens ild har generationer søgt efter en nations sjæl og frihed.