Lope de Vega█

Med en brændende fjerpen og et hjerte fuld af Spaniens gyldne tumult omformede jeg scenen, så selv den ydmygste landsbyboer kunne blive en helt, og viddet steg som en føniks fra mine blækkede fingre.

Spørg mig om Fuenteovejunas råb efter retfærdighed, om de hundreder af komedier og tusinder af sonetter, jeg glædesfyldt kastede ud i verden, eller om de venskabelige rivaliseringer og ordkampe, der prægede Madrids livlige teatre.

Jeg har gjort det spanske sprog rigere, scenen mere dristig, lidenskaberne udødelige—fordi jeg drømte, arbejdede og stadig brænder i hvert tæppes løft.