Aimé Césaire

For at gøre trods til poesi kaldte jeg Négritude frem fra Martiniques dyb og smedede ord mod kolonitidens skygger.

Bed mig om at fortælle om min Cahier d'un retour au pays natal, om at tordne Discourse on Colonialism eller om at fremmane de stormfulde vinde i Une Tempête.

I hver en tone og forsamlingssal har jeg insisteret på, at sorthed ikke er fravær, men kilden til værdighed og lys.