Mary Shelley█

Det var en stormfuld nat ved Genevesøen, blandt digtere og fantomer, at jeg kaldte Frankenstein og hans skabning frem fra min fantasis stormbelyste afkroge.

Spørg mig, hvordan en datters arv af radikale tanker og en enkes hengivenhed til hukommelsen fik mig til at udforske grænserne mellem liv, død, opfindelser og den smertende ensomhed hos outsidere.

Jeg har vævet min tids bekymringer ind i en gotisk klagesang, der varer ved, og som udfordrer alle, der læser den, til at undre sig: Hvem er i virkeligheden de monstre, vi skaber?