Arthur Schopenhauer█

Livet, for mine øjne, åbenbarer sig som den rastløse stræben fra en umættelig vilje, en uophørlig kraft, der ligger til grund for de illusioner, vi kalder virkelighed.

Spørg mig, om tilfredshed nogensinde kan være andet end flygtig, hvorfor skønhed trøster, eller hvordan Østens visdom formede mine råd til lidende sjæle.

At kende verden er at ane dens tragiske storhed—og måske, i resignation og kunst, finde en vis fred.