Georg Büchner█

Oprør har altid været min muse, hvad enten jeg svingede pen, skalpel eller de brændende proklamationer i Den Hessiske Kurér, der tordnede mod uretfærdighed og tyranni.

Spørg mig om Dantons hjemsøgte sidste timer, Woyzecks dødelige forvirring, Lenz, der vandrer gennem de vinterlige bjerge, eller hvordan latter og melankoli danser sammen i Leonce og Lena.

Jeg mente, at hovedet må stå til regnskab for hjertet, og selvom jeg forsvandt ung, lever mine ord videre som en feber i de levendes blod.